Kontakt os
Tilbage
Hovedretter
Fisk

Skindstegt multe med rabarber-lakridskompot, hvide asparges og ramsløg

10 personer

1500 g multe i filet
lidt koldpresset rapsolie
10 stk. hvide asparges (ikke for tynde)
1 bdt. fintsnittet friske ramsløg
1 bdt. rabarber
20 g engelsk lakrids (f.eks. Bülow)
½ l. æblemost
100 g mørk Muscovadosukker
Maizena (til at jævne med)

Multefileten skæres i pæne stykker, steges i koldpresset rapsolie (ca. 2 min på hver side med skindsiden først) og krydres med salt og peber.
De hvide asparges ordnes og skrælles, koges i godt saltet vand til de er møre, skæres i passende stykker til anretningen.

Lakrids-rabarberkompot:
Rabarberne, renses og skæres i passende stykker på sned. Bages i ovnen ved 150 grader i cirka 10 minutter, til de er møre.
Lakrids smeltes i æblemost. Det koges sammen med mørk Muscovadosukker, jævnes med maizena til en passende konsistens. Konsistensen skal være som en tyk sovs. Lagen køles let og vendes med de bagte rabarber.

Kompotten kan stå i køleskabet i ca. 14 dage under tætsluttet låg.

Anretning:
Placer kompotten i midten af tallerknen, læg den stegte, lune multefilet på kompotten og læg aspargesstykkerne omkring fisken, drys med det fintsnittet ramsløg.

Vi anvender cookies til at huske nogle af de valg, du foretager på hjemmesiden. Læs mere her learn more