6 pasteuriserede æggeblommer
150 g sukker
6 økologiske lime, skal og saft
5 blade husblas
5 pasteuriserede æggehvider
3 dl piskefløde
evt. piskefløde til pynt, revet lakrids og hvid chokolade
Pisk æggeblommer og sukker lyst og luftigt, riv limeskallen fint og kom den i æggemassen. Udblød husblassen i koldt vand. Pres saften af limefrugterne. Lun limesaften og smelt husblassen heri.
Lad det køle lidt af inden det røres i de piskede æggeblommer. Pisk æggehviderne stive og piskefløden til skum. Vend flødeskummet og de stiftpiskede æggehvider i æggemassen.
Fyld fromagen i skåle eller i små kopper. Sæt dem i køleskab i minimum 3 timer og gerne til dagen efter.
Anretning:
Pynt fromagerne med hvid chokolade og revet lakrids samt friske bær.
Modtag nyheder og information fra Pharmakon Konferencecenter