Kontakt os
Tilbage
Pålæg
Tilbehør
Kød

Almindelig rullepølse (grundopskrift)

Rullepølse grundopskrift:
1 stk. rullepølseslag fra slagteren
2 spsk. salt
1 spsk. sukker
1 stort løg – hakket
2 spsk. stødt sort peber
1 spsk. stødt allehånde
4 spsk. pulvergelatine

Dag 1. 
Man befrier slaget for så meget fedt som muligt, uden at dette går i stykker. Så giver man det salt og sukker, og lader det stå tildækket i køleskabet i to døgn.

Jo mere fedt man fjerner fra slaget, jo mere mager bliver pølsen.

Dag 3.
Man tager slaget ud af køleskabet, og drysser med resten af krydderierne og løget. Til sidst drysses slaget med gelatinen.

Nu rulles slaget så stramt som muligt, og det bindes op med en såkaldt rullepølsebinding.

Pølsen kommes nu op i en gryde med vand og koges i 2½ time ved jævn varme. Derefter tages den op og kommes på køl.

Dagen efter er den klar til pålæg.

Tak for din tilmelding

Tilmelding mislykkedes

Modtag nyheder fra Pharmakon Konferencecenter

Vi anvender cookies til at huske nogle af de valg, du foretager på hjemmesiden. Læs mere her learn more